BIOMEKANIK OG GOLF
Optimer dit sving

rotationberegning - Biomekanik og golf

Kan du forbedre dit handicap udover at stå de mange timer på måtten på drivinge range? Hvis du har set golf på tv, kan du sikkert godt se at forskellen på de proérne og os almindelige amatører er, at deres evne til at svinge køllen længere om bagved nakken er meget større. Jo jo deres driver er sikkert bedre og de spiller med de bedste bolde, men det er helt sikkert ikke hele hemmeligheden.

Hvis man prøver at kigge lidt på biomekanikken i golf kommer man frem til at bevægeligheden i lænden er af stor betydning. Evnen til at rotere i lænden har stor betydning for hvor meget kraft der skal bruges for at bringe køllen i den rigtige position. Faktisk er der rigtigt meget at hente her (se beregning til venstre)
Hvis du øger din evne til at bøje din lænderyg 9-10 grader bagover vil det øge din rotations evne med 10-12 grader. Hvis du er 165 cm høj og er kvinde vil det for enden af din driver give dig 26,2 cm øget sving – og det kun i dit tilbagesving! Det vil dermed være meget lettere at kontrollere kraften fra den optimale position, da du ikke er så tæt på din yderstilling med en øget rotations evne.

Så der er helt sikkert noget at hente ved at forbedre din bevægelighed i lænden. Døjer du i forvejen lidt med ryggen kan du med fordel følge de anvisninger du finder her på siden og så fortsætte med øvelserne 3-5 gange på daglig basis for at vedligeholde den øgede bevægelighed. Har du ikke problemer med ryggen må du nøjes med at få forbedret dit sving og dermed slå lidt længere med kontrol.

Hvis du skal ændre på din bevægelighed, er det nødvendigt at du laver øvelserne ca hver 3. time igennem hele dagen. Det tager ca 10-15 uger at opnå en bedring af din bevægelighed, så du må væbne dig med tålmodighed og lave dine øvelser igennem hele dagen. Det er dog kun en lille indsats for at opnå et stort resultat, da det kun tager ca 30 sek. at lave 10 gentagelser af øvelsen, så på daglig basis drejer det sig om i alt 3 minutter og det kan de fleste af os sikkert godt finde i vores travle hverdag.

Sidegevinsten til din svingbedring, vil som sagt være en lænd, der i dagligdagen også opfører sig bedre.